I Dungeons & Dragons skaber du – sammen med resten af holdet – fantastiske historier, udforsker eventyrlige landskaber, løser gåder, bekæmper farlige væsner og redder måske verden fra undergang.
Du behøver ingen erfaring – vi guider dig hele vejen. Vi skal male vores egne figurer, bygge terræn og lave andre sjove ting, der gør eventyret endnu mere levende. . Her er der plads til alle, og vi bygger fortællingen i fællesskab.
Har du lyst til at træde ind i en verden fyldt med magi, mysterier og heltemod?
I Dungeons & Dragons skaber du – sammen med resten af holdet – fantastiske historier, udforsker eventyrlige landskaber, løser gåder, bekæmper farlige væsner og redder måske verden fra undergang.
Du behøver ingen erfaring – vi guider dig hele vejen, både i spillet og med de kreative sider af hobbyen. Vi skal nemlig også male vores egne figurer, bygge terræn og lave andre sjove ting, der gør eventyret endnu mere levende. Her er der plads til alle, og vi bygger fortællingen i fællesskab. Så hvis du er klar til at lade fantasien få frit spil og blive helten i dit eget eventyr – så er dette lige holdet for dig.
Underviser:
Jeg hedder Thomas, og jeg blev introduceret til Dungeons & Dragons for over 30 år siden. Som så mange andre startede jeg som spiller, men nysgerrigheden trak mig hurtigt bag skærmen – og i snart 25 år har jeg været dungeon master. For mig handler rollespil om mere end bare terninger og regler. Jeg elsker at kombinere spillet med kreative elementer som figurmaling og håndlavet terræn, så eventyrene bliver mere levende for alle ved bordet. Jeg brænder for at skabe inkluderende spiloplevelser, hvor samarbejde, fantasi og fællesskab er i centrum. I D&D er der plads til alle, og sammen kan vi bygge historier, som ingen af os kunne have skabt alene.
Senest opdateret 14.08.2025 09:12 af IKIRE